top of page

GENFORTALT – Vor Frelsers Kirke Horsens 800 år

Målgruppe: 6.-9. klasse

Fag: Kristendomskundskab og historie

Projektperiode: Januar-juni 2025. 

Tidsforbrug: 1-2 timer på klassen. 1 time i Vor Frelsers Kirke + transporttid. 

Tilmelding: Sidste frist oktober 2024 (max 20 pladser efter først-til-mølle)

Bus: I projektet indgår et kirkebesøg, hvor Skole-kirkesamarbejdet tilbyder gratis transport til skoler, der ligger over 5 km fra Vor Frelsers Kirke Horsens

Projektet indeholder:

  • Link til podcast

  • Lærervejledning

  • elevopgaver

  • Baggrundsartikler til eksamensopgivelser

  • Guidet besøg i Vor Frelsers Kirke

 

Om forløbet:

Eleverne forbereder sig på klassen til besøg i Vor Frelsers Kirke ved på klassen at lytte til podcast fra GENFORTALT.

 

Ved besøget i Vor Frelsers Kirke får eleverne en personlig guide, der på en spændende måde viser rundt og fortæller de bedste historier i øjenhøjde med eleverne, hvor elementer fra podcasten indgår.  

Podcasten

Kongefejder, en hærgende norsk ombudsmand, et russisk hof, en helt usædvanlig prinsesse, storbrande, krig. Utrolige menneskeskæbner, store opdagelser, fantastisk kunst og afgørende fællesskaber.

Lige om lidt, i 2025, har Vor Frelsers Kirke, den ældste bygning i Horsens, i 800 år været vidne til det hele fra sin plads på det torv, der altid har ligget lige der.

Historierne, som kan fortælles om kirken, er både tæt forbundne med Horsens by og “den store” Danmarkshistorie. Og med Verdenshistorien.

Podcastserien “Genfortalt” fejrer Vor Frelsers Kirkes 800 år ved at fortælle byens og kirkens fælles fantastiske og medrivende historie. En kulturarv, som er værd at være stolt over, værd at kende. Men som først og fremmest bare er elementært spændende.

Gennem de menneskeskæbner og begivenheder, der har formet Horsens og dens indbyggere, skaber podcasten et medrivende lydunivers med nedslag i historien fra Valdemar Sejr, der skænkede Vor Frelsers Kirke til Horsens og helt op til nutiden.

Send eleverne på jagt efter spor
Historierne fortæller vi sammen med eksperter på området, og med hver episode følger en epilog, hvor vi giver tips til, hvor og hvordan man selv kan gå på jagt efter historiens spor i byen og i kirken. Med hver episode følger også en artikel, hvor vi fortæller om kilderne bag historien, hvad der er fakta og hvad der er fiktion mv.

Hvorfor podcast?
Podcastformatet giver mulighed for at fortælle levende og medrivende om en tid, der ikke kan illustreres med billeder. 32 % af alle danskere lytter til podcast hver uge - et tal, der er støt stigende. Særligt de unge er glade for podcastens  evne til at formidle ny viden i et format, der ofte kan engagere og motivere på en anden måde end det skrevne ord.

Dermed er projektet meget mere end bare en podcast: Det er både “Netflix for ørerne”, det er ny viden - og det er et redskab til at lukke elevernes nysgerrighed op.

 

Tilmelding
Podcast og guidet rundtur i VFK

Tak for det indsendte!

Denne formular accepterer ikke længere indsendelser.

bottom of page