NYT STIFTSPROJEKT!

PÅ REJSE MED GRUNDTVIG 

- en tegneserie for mellemtrinnet

 

Målgruppe: 5.­ - 6. klasse

Fag: Kristendomskundskab og historie

Projektperiode: uge 8 og 9. 2023

Lektioner: 7­ - 8 

PROJEKTET INDEHOLDER:

  • En lærevejledning

  • En tegneserie pr. elev

  • En kuffert med salmebog, stemmeseddel samt garnnøgle med tilhørende fortælling

  • Link til 3 små film

  • Dialogkort

grundtvig_manchet_edited.png

Få har som N.F.S. Grundtvig præget det danske samfunds forståelse af demokrati, skole og kirke. Grundtvig var af den opfattelse, at fællesska­ber etableres og styrkes i skolen, i kirken og i samfundet.

 

Han mente, at det folkelige knytter sig til vigtige samfundsinstanser som folkekir­ken, folketinget og folkeskolen.

 

Alle tre organisationer har forstavelsen ‘folke’, hvilket understreger en vigtig pointe i Grundtvigs menneske­ og samfundsanskuelser: Det folkelige er det, som binder os sammen trods vores forskelligheder.

Tegneserie

I projektet møder eleverne Grundtvig gennem en tegneserie, hvor to børn finder en ældre mand på en bænk foran Aarhus Domkirke. Under­vejs går det op for børnene, at manden er den præst og salmedigter, som kaldes Grundtvig. Sammen med børnene besøger Grundtvig tre steder, hvor han i sit liv har sat aftryk, og hvor han også i dag har sat sine spor. Ved hjælp af medfølgende dialogkort samles der op på tegneseriens indhold.

 

Et gennemgående element i projektet er at understøtte elevernes

histo­riske bevidsthed. Det gøres via en kuffert, som indeholder genstande fra en grundtvigsk arv; en salmebog, en stemmeseddel og en fortælling fra nordisk mytologi. I samme kuffert skal eleverne give Grundtvig noget tilbage, som karakteriserer deres liv og fællesskab med hinanden i nuti­dens samfund.

 

Formålet er, at eleverne får et elementært kendskab til Grundtvig og hans betydning for det samfund, som eleverne lever i.

Tilmelding: På rejse med Grundtvig

Tak for din indsendelse!