​

 

Ånd er i mennesket, hvad pengene er i verden

 

Det er de små ting

 der fylder mest

 som begrebet tid

 umulig at holde

 fast mellem hænderne

  holde frem foran sig

men altafgørende

i sidste ende

det åndelige

det sjælelige

det er de ting

der først bliver

rigtig synlige

når de ikke er der

  afsavnet af det forstærker

behovet for netop dét

 det er de bløde værdier

 der må kæmpes hårdt for

 det er alt det der bringer

 smil på læben

  når dagen render ud

det er den rigtige værdi i livet

alt det der ikke kan betales husleje med

eller shoppes nyt tøj for

men i sidste ende

er meget mere værd

  at holde ferie

 og dele oplevelsen

 med nogle man holder af

at besøge pølsevognen på Beringspladsen

  og nappe lidt til kinden

at lufte hunden

 og samtidig

 lufte hovedet

at få et kram

 og føle sig elsket

 og tryg

at mærke fællesskabet

 på højskolen

efterskolen

eller lade op med meditation

 at være alene

velvidende at isolationen

 er selvvalgt

og kan afbrydes

når som helst

at rejse og samle

på nye oplevelser

det er smagen af jordbær

der dufter af sommer

 med familien

fællesskabet gennem sport

 gennem gymnastik

 gennem landskamp på tv

 musik på anlægget

 eller live i Royal Arena

 det er at lave ingenting

 og dermed alting

 bare hænge ud

 med vennerne

 det er øjenkontakten

 smilet på læben

beskeden på mobilen

samtalen

det usagte

der er så sigende

​

Digtet er forfattet af Claus Høxbroe, november 2023 for Skole-kirkesamarbejdet i Horsens

Digtet er opstået på baggrund af ord og tanker fra 8. - 9. klasses elever i Horsens i forbindelse med regionsprojektet "Hvor er opladeren?"