Blus på lampen

Om vinteren hvor det i vores del af verden er koldt, mørkt og gråt er julemåneden et lyspunkt i ordets bedste forstand.

Allerede i slutningen af november begynder lyskæder i alle afskygning at pynte haver og altaner med lys.

​

I centrum af byerne hænges der guirlander op og store træer bliver oplyst, næsten som ildkugler.

​

I vores hjem bliver der pyntet med levende lys og dekorationer af alle slags.

Alt dette er med til at bringe lys ind i årets mørkeste måned.

​

Vintersolhverv

Allerede vikingerne, og sandsynligvis endnu før dem, har man talt sig frem til årets korteste dag den 21. eller 22. december.

​

Det er den dag på året, hvor den nordlige halvkugle vender længst væk fra solen, og solen står lavest på himlen.

​

Ordet solhverv kommer fra det oldnordiske "sólhvarf" der betyder solvending.

Om vikingerne ved vi, at de drak julen ind. De spiste og drak, begge dele i store mængder, og fejrede dermed at lyset skulle vende tilbage, så vores tradition med julefrokoster og stort madindtag er ikke en ny opfindelse i forbindelse med jul.

​

Selv ordet jul stammer fra det oldnordiske jól eller yule som betyder fest eller højtid.

​

Kristendommens solhverv

I kristendommen fejre vi til jul Jesu fødselsdag den 24./25. december. Her har et bestemt lys en central plads, nemlig STJERNEN, som lyser i mørket.

​

Ledestjernen der viser vej for de hellige 3 konger. Stjernen standser over krybben med det lille Jesusbarn. Man kan sige, at i følge kristendommen bliver det lille nyfødte Jesusbarn det nye solhverv eller et nyt vendepunkt. Fra dette tidspunkt bliver lyset i verden genskabt og Jesus bliver i kristendommen verdens lyspunkt.