top of page

Helligdage - Miniforløb

JULETRÆET

Foldet juletræ 6.jpg

Målgruppe: 4.-6.klasse

FAG: Kristendomskundskab,

Musik, håndværk og design,historie

Helvetica Light er en skrifttype, der er nem at læse og passer til de fleste hjemmesider.

JULETRÆET

Det friske træ bringer duft og stemning fra naturen helt ind i stuen.

Det er med til at fortælle, at selvom det er vinter, er der stadigvæk liv derude.

Træet vækker minder om sommer, forår og alt det grønne, der igen vil spire frem.

I toppen af juletræet sættes stjernen, der giver lys og får os til at huske, hvorfor vi fejrer jul. En fødselsdagsfest for Jesusbarnet, og der er gaver til alle.

1 af de mest sungne danske julesange handler om juletræet.

"Højt fra træets grønne top".

Sangen er med til et give et godt historisk billede af, hvordan juletræet har set ud i starten, da traditionen kom til Danmark fra Tyskland i 1800-tallet.

OPGAVE 1:

Læs/syng sangen:

1 Højt fra træets grønne top

stråler juleglansen

spillemand, spil lystigt op

nu begynder dansen.

Læg nu smukt din hånd i min

ikke rør' ved den rosin!

Først skal træet vises

siden skal det spises.

2. Se, børnlil', nu går det godt

I forstår at trave,

lad den lille Signe blot

få sin julegave.

Løs kun selv det røde bånd!

Hvor du ryster på din hånd

Når du strammer garnet,

kvæler du jo barnet!

3. Peter har den gren så kær,

hvorpå trommen hænger

hver gang han den kommer nær

vil han ikke længere.

Hvad du ønsker, skal du få

når jeg blot kan stole på

at du ej vil tromme

før min sang er omme.

4. Anna, hun har ingen ro

før hun får sin pakke

fire alen merino

til en vinterfrakke.

Barn, du bli'r mig alt for dyr

men da du så propert syr

sparer vi det atter,

ikke sandt, min datter?

5. Denne fane ny og god

giver jeg til Henrik.

Du er stærk og du har mod

du skal være fændrik.

Hvor han svinger fanen kækt

Børn, I skylder ham respekt

vid, det er en ære,

Dannebrog at bære.

6. O, hvor er den blød og rar

sikken dejlig hue!

Den skal sikre bedstefar

imod frost og snue.

Lotte, hun kan være stolt

tænk jer, hun har garnet holdt!

Det kan Hanne ikke,

hun kan bare strikke.

7. Børn, nu er jeg bleven træt

og I får ej mere.

Moder er i køkkenet,

nu skal hun traktere.

Derfor får hun denne pung,

løft engang, hvor den er tung!

Julen varer længe,

koster mange penge.

OPGAVE 2:

Tegn et juletræ og pynt det med det, der er beskrevet i sangen.

OPGAVE 3:

Hvem er med til juleaften i sangen?

Hvem skal du holde juleaften med?

OPGAVE 4:

Sangen er skrevet af Peter Faber i 1848 til en juleaften, som Peter Faber holdt hos sin bror. Det er broderens børn, der bliver sunget om.

Beskriv hvad du får at vide, om deres juleaften.

Beskriv din juleaften.

Find ligheder og forskelle.

OPGAVE 5:

Tegn og beskriv dit eget juletræ. Hvilken pynt er der på?

Sammenlign dit juletræ med det fra sangen.

OPGAVE 6:

Gå på symboljagt på dit eget juletræet.

Hjerter, stjerner, engle, Hvordan hører de til julen?

OPGAVE 7:

Lav et juletræ:

Du skal bruge:

1 gammelt magasin eller bog

Stjernen i toppen er modellen fra opslaget. som hedder stjernesol. Man kan naturligvis også flette en stjerne til toppen eller finde på noget helt tredje

Foldet juletræ 8.jpg
Foldet juletræ 4.jpg
Foldet juletræ 2.jpg
Foldet juletræ 3.jpg
Foldet juletræ 1.jpg
Foldet juletræ 7.jpg
Syet stjerne 6.jpg
bottom of page