Udskoling

Projektet er udsolgt!

Går det hele ad HElvede til?

et projekt om frygt og håb

Går det hele ad helvede til?

Er der overhovedet nogen, der tør håbe på noget?

Eller går det ligefrem bedre end nogensinde før?

 

Spørgsmål som disse danner udgangspunkt for dette landsdækkende projekt, der zoomer ind på den frygt for fremtiden, der synes allestedsnærværende både i nyheder, film, litteratur og samfund. Dystopierne er over os, og de er både skræmmende og fascinerede, men hvorfor fylder utopierne og håbet så lidt?

 

Projektet inviterer til en refleksion over frygten og håbets betydning for den måde, mennesker lever deres liv på.

 

Derfor går begrebsparret håb og frygt hånd i hånd i projektet, hvor eleverne skal arbejde med såvel dystopier og utopier som forestillinger om paradis og helvede i kristendom og islam - fortællinger der siger noget om, hvad mennesker har frygtet og håbet før og nu.


Det kræver et håb eller en drøm at skabe forandringer. ekst eller redigere mig. Det er nemt.

Klassetrin: 7.- 9. kl.

Antal lektioner 12-14

Fag: Kristendomskundskab, Dansk Tilmeldte lærere modtager: Novelle, brætspil, kirkebesøg, digitalt bibliotek

 

 

Eleverne introduceres til den dystopiske genre med en ny novelle skrevet til projektet af Kenneth Bøgh Andersen.

 

Novellen skildrer et samfund præget af kontrol og præstationsræs, og universet udfoldes yderligere i et nyproduceret brætspil, hvor eleverne bliver udsat for forskellige etiske dilemmaer, og hvor de skal forsøge at balancere deres egen overlevelse med hensynet til andre mennesker.

 

I hver af projektets faser indsamler eleverne materiale til et endeligt produkt, hvor de skal give deres egne tanker om håb og frygt et kreativt udtryk.

 

Projektet ønsker at give eleverne en mulighed for at reflektere over, hvad de selv og andre unge egentlig håber på og på den måde bidrage til at opfylde folkeskolens paragraf om at give eleverne “tillid til egne muligheder (...) tage stilling og handle”.

Tilmelding til "Går det hele ad helvede til?