Helligdage - Miniforløb

FASTELAVN: TRADITIONER

LAV OG PYNT DIT EGET FASTELAVNSRIS:

1. Find eller køb birkegrene.

2. Lav en sort kat i filt eller karton.

3. Find hvad du har i huset og dekorer med bånd, perler, små udklippede masker i karton eller perleplader.

4. Køb evt. slik til at hænge på.

Fastelavnsris 1.jpg
Målgruppe: 0.-5. klasse
Fag: Kristendomskundkab, historie, håndværk og design

FAKTA OM FASTELAVN

Fastelavn betyder aftenen inden fasten.

Ordet kommer fra plattysk ”vaste lavent” eller ”fastelabend”.

 

KARNEVAL

Kommer fra latin ”carni vali”, som betyder farvel til kødet. Det beskriver den kommende 40 dages lange faste, som starter efter fastelavn.

 

HVORNÅR ER DER FEST?

7 uger før påskedag ligger fastelavnssøndag.

Det er den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Det er derfor ikke samme dato hvert år. Fastelavnssøndag falder mellem 1. februar og den 7. marts.

TRADITIONER I DANMARK

TØNDESLAGNING

Fastelavnsfest i Danmark er i dag mest en fest for børn. Her bliver der slået katten af tønden, børnene er udklædte og der bliver spist fastelavnsboller.

Indtil 1800-tallet var fastelavn en fest for de voksne. Her blev der drukket og spist masser af kød. Folk festede, dansede og slog katten af tønden både til fods og til hest.

Inde i tønden var der en levende kat. Den symboliserede den onde (djævlen) eller det onde (ondskab i alle former). Derfor var tøndeslagning både en fysisk og en symbolsk handling. Det var en årlig renselse, hvor alt det dårlige blev slået ned og sendt væk fra byen.

I dag er tøndeslagning fest og fornøjelse:

-En tønde fyldt med slik og lækkerier.

-Katten er lavet af pap og sidder uden på tønden.

Traditionen med tøndeslagning stammer tilbage fra 1500-tallet, hvor hollandske bønder blev hentet herop af Christian d. 2.

 

FASTELAVNSRIS

Riset af birkegrene er oprindeligt et symbol på frugtbarhed. Selv de tørre grene kan med vand og varme spire og gro.

Ved at rise nogle prøvede man på en måde at overføre risets frugtbarhed, til den ser blev riset.

Traditionen med fastelavnsris kommer fra Tyskland i 1700-tallet. Her ved man, at de unge vækkede hinanden ved at rise og aske hinanden.

I Danmark går skikken, med at rise op også tilbage til 1700-tallet. Her var det også en drilleskik mellem unge karle og piger. Så det var med at være først oppe, for at kunne rise de andre.

Siden 1800-tallet har det mest været en børnetradition. Man pyntede selv risene med bånd og blomster af papir.

Allerede tidligt blev det muligt at købe færdige pyntede fastelavnsris og i 1800-tallet blev papirskatten en del af pynten.