Helligdage - Miniforløb

     Fastelavn

Faste og Aske Onsdag

FASTE OG ASKEONSDAG

Askeonsdag, som er onsdag efter fastelavnssøndag, indleder den kristne fastetid.

Fasten fejres eller holdes fortrinsvis af katolikker. Perioden er 40 dage, som varer fra askeonsdag frem til påskedag.

I denne periode opfordres der til at bede mere, gøre gode gerninger og faste.

Ved en katolsk askeonsdagsmesse sker det særlige, at menigheden, oppe ved alteret, får tegnet et kors i panden eller strøet sak i håret.

Asken stammer fra det foregående års palmesøndags grene og skal symbolisere menneskets forgængelighed og en kalden på omvendelse.

Allerede tidligt, omkring år 160, brugte kristne aske, som et ydre tegn på at vise anger.

FASTETID

Faste er en periode, som er en alvorens tid, modsat fastelavnsfest og leg. Det er en periode, hvor man tænker mere på andre og Gud. De personlige behov stilles i baggrunden. Derfor er det også de gode gerningers tid.

Det at faste indebærer, at man spiser kontrolleret og kun det mest nødvendige. Ofte spises der kun 1 måltid om dagen.

Hvide tirsdag har givet navn til den sidste dag, hvor man inden fasten, spiser hvidt brød, ligesom flæskemandag, (dagen efter fastelavnssøndag) er dagen, hvor kødresterne spises. I fastetiden består af fisk, mørkt brød og gryn.

Perioden opleves som en form for strenghed og kontrol over kroppens drifter og behov.

Man giver afkald på alt det ekstra ud over det at holde sig i live og være til.

HVORFOR FASTE?

Hele den generation der lever nu, vil kunne sætte sig ind i, det at give afkald på en masse ting, vi troede var en selvfølge.

• Vi har været begrænsede i at være sammen med venner og familie.

• Vores ferieplaner har ændret sig. Der har ikke været et frit valg.

• Muligheden for at opleve noget kulturelt eller forlystelser af al mulig art, har været sat på pause.

Som en lang faste har det lært os, hvad der for alvor betyder at savne nogle eller længes efter noget.

For første gang har vi ikke ”bare” muligheden for at spare sammen og betale os til det sjove og være sammen med dem vi har lyst til.

Vi har selv skullet ”opfinde den dybe tallerken” og vi har for alvor lært, hvad der betyder noget for os.

Ligesom fastetiden har Corona-tiden givet tid og plads til eftertanke samt helt nyt rum for at hjælpe hinanden.

Fastetiden i kristendommen skal gennem kontrol af kroppens behov give plads via bøn til en større samhørighed med Gud.

Askeonsdag 3.jpg
Målgruppe: 6.-9.klasse
Fag: Kristendomskundskab, dansk og historie

OPGAVER TIL FASTE

1. Beskriv din hverdag under Corona-tiden.

2. Beskriv din almindelige hverdag.

3. Hvad er den største forskel på hverdag under Corona-tiden og en almindelig hverdag?

4. Hvad savner/ede du mest under i Corona-tiden?

5. Har du lært noget af Corona-tiden?

6. Skriv et brev som du kan gemme til du bliver voksen. I brevet fortæller du om, hvordan der er at leve i en pandemi.

Måske kunne brevet læses igen om 5 år eller senere. På den måde vil du kunne huske tilbage på en helt særlig periode og måske give dine oplevelser videre til nogle, der ikke er gamle nok til at huske eller opleve det.