Mellemtrin

DAVID

Hvem, hvad,

hvor, hvornår?

Fag: Kristendomskundskab

Klasse: 6. årgang

Undervisningstilbud: Forestilling

Sted: Serridslev Kirke, 8700 Horsens

Tid: Onsdag d. 23. oktober 2019

1. forestilling kl. 9.30-10.15

2. forestilling kl. 10.45-11.30

Gratis forestilling for 6.klasser i Horsens Kommune med musikturnéteatret Elantori.

Gratis bustransport!

Hvad kan magt gøre ved os?

Hvordan kan en følsom og kunstnerisk begavet dreng blive en voldelig, magtliderlig og 
egocentrisk tyran?

David er historien om, hvor svært det kan være at være et ordentlig menneske. Fortællingen bygger på historien om kong David fra 
Det Gamle Testamente.
 

Det er historien om den lille citerspillende hyrdedreng, der vinder al folkets gunst, besejrer kæmpen Goliat og bliver en mægtig konge. I denne gendigtning rejser historiefortælleren Diva sammen med David rundt fra kirke til kirke.

 

De ruller en historie ud, hvis nøgleord er kontraster: Stor/ lille. Ydmyghed/ arrogance. Vold / venlighed.

 

Sammen med David pakker Diva bogstaveligt talt den store fortælling ud af to kufferter og lader publikum opleve, hvordan han bliver konge og ender med at lade sig korrumpere af magten. For hvad er det magt kan gøre ved os? Hvordan kan en følsom og kunstnerisk begavet dreng bliver en voldelig, magtliderlig og egocentrisk tyran?

Udover to skuespillere optræder en musiker og et antal dukker. Scenografien er minimal. Til gengæld udnyttes hele det store kirkerum, så spillet foregår foran, bagved og blandt publikum.

 

Centralt i fortællingen står musikken. Den er skabt til forestillingen af komponist og organist Jakob Lorentzen.

 

Jacob har med udgangspunkt i manuskriptet og flere Davids salmer skrevet en række meget smukke og dramatiske stykker for orgel og sang, som på  fornem vis bærer fortællingen ind i

vores tid.

Manuskript: Anne Marie Pock-Steen

Instruktion: Frank Gundersen

Komponist: Jakob Lorentzen

Skuespillere: Anne Marie Pock-Steen

Frank Gundersen / Teis Beyer

Organist:Else -Marie Kristoffersen

Varighed: 45 min.

Tilmelding til forstilling: David
Bustransport for skoler udenfor Horsens by

Afviklet