Gratis undervisningsforløb til 0.- 10. klasse fra Skole- kirkesamarbejdet i Horsens.

Helligdage - Miniforløb
Advent og Tidsforståelse
Religion og filosofi for 7.-9. klasse.
4 søndage før jul starter det nye kirkeår. Det fejrer vi gerne både i kirken og hjemme med at tænde det første lys i adventskransen. Denne dag er startskuddet til en 4-ugers periode, hvor vi venter på den helt store fest. Vores alle sammens JUL.
De 4 uger er ofte travle med en masse forberedelser.
Hvad betyder advent?
Advent kommer af det latinske ”Adventus Domini”, som betyder Herrens komme. I denne her sammenhæng betyder det, at Gud selv vil komme til verden. Han kommer til verden gennem sin søn. Jesus bliver født som et menneske.
Styr på (vente-)tiden
Mennesker har til alle tider forsøgt at få hold på tiden. Naturreligionerne satte system i årets gang med års-tider. På den måde kunne man indrette sit liv efter, hvad det var muligt at spise. Ikke alle dyr og fisk kunne fanges hele året. Det var også årstidsbestemt når det gjaldt indsamling af bær og andre vilde planter.
Naturfolkenes opfattelse af tid er cirkulær. Dvs. at alt gentager sig år efter år.
I Kristendommen forholder det sig anderledes. Vi fejrer stadigvæk årstiders skiften og vores helligdage er sat i system med en kirkekalender. En slags evighedskaldender, der fortæller navnet på alle søn- og helligdage året rundt.
Nogle helligdage ligger på samme dato hvert år og andre kan rykke sig efter månens bevægelser og dertil hørende udregninger.
Det nye der kommer med, moderne jødedom, kristendom og Islam er, at der samtidig kommer en forståelse af tid, som noget der bevæger sig frem ad på en linje. Verden bliver skabt, livet leves og slutter.
Den synlige tid
Denne grundopfattelse af verden og livet er med til at tilskynde vores behov for at tælle os frem igennem året. Det udmønter sig i kalendere med datoer og årstal, ure og ikke mindst julekalendere, adventskalender, kalenderlys, adventskranse, og hvad vi ellers kan komme i tanke om, der kan synliggøre tidens fremadskidende bevægelse.
Ventetid
Vi kender det så godt. Når vi keder os føles tiden lang, når der sker en masse spændende, føles det, som om tiden flyver afsted.
Adventstiden – ventetiden til jul føles ofte lang, når man er barn og glæder sig til jul med gaver, slik og familien der holder pause fra hverdagen.
Denne ventetid bliver måske længere et år, hvor der bliver spændt ben for det årlige julebal, julefrokost, juletræsfest, bankospil eller turen til det glitrende julemarked, pga. sygdom eller andet. ”Men hvorfor kede sig fordi det er JUL”, som Pyrus synger i tv-julekalenderen.
I stedet bliver der måske bedre tid til ”gør det selv julegaver”, en tur i skoven eller som den første forberedelse, hvorfor ikke lave sin egen adventskalder?
Her kommer et forslag til, hvordan man kan gribe det an – men kun fantasien sætter grænser. Kom godt i gang med en spændende tid.
OPGAVER
1. Beskriv adventstiden eller tiden frem til jul.
a)Hvad sker der i din familie?
b)Hvad sker der i det offentlige rum?
2. Find eksempler på at tiden føles som om den går langsom. og find eksempler på, hvornår tiden føles som om den går hurtig.
3. Gå på nettet og find et billede af "kirkeåret".
Søg oplysninger på nettet om kirkeårets farver.
a) Hvilke perioder har hvilken farve?
b) Beskriv farvernes betydning.
4.. Tegn et årshjul som passer på dit liv..
Hvordan gør jeg:
a) Tegn en stor cirkel på et paper.
b) Skriv måndernes navne på
c) Lav et felt ved hver måned med plads til at skrive hvad der sker i dit liv i denne måned.
SKRIV MED GRØN
I feltet skriver du også hvad familien laver.
SKRIV MED SORT
5.Lav en tidslinje over dit liv.Skriv hvad der er sket år for år frem til nu.
Eks. Hvornår er jeg startet i skole, hvornår er jeg startet til forbold, hvornår er jeg flyttet, hvornår har jeg fået en lillesøster eller andre begivenheder, der har haft betydning for mit liv.
6. Lav din egen adventkalender. Den er rund som årshjulet, men pakkes kun ud én gang -så man kan sige at den ruller på linjen.
7. EKSTRA IDEER
Nederst på siden ligger 2 ideer til at lave sin egen julekalender.
Advents kalender
Julemandsmave:
Hvad skal jeg bruge:
Springform eller andet på den størrelse til at tegne rundt om.
Tykt pap (måske fra en kasse)
Rødt, sort og gul filt (eller karton)
Lim (gerne limpistol)
Bonzai tråd til tal (alternativt – klip tal i karton eller filt.
Hobbykniv eller saks
4 små gaver der passer til den heldige modtager.
.
EKSTRA IDEER: LAV DIN EGEN JULEKALENDER
Ide 1: Kalenderstjerne
Følg stjernen, åben en låge hver dag til du kommer i mål den 24. december.
Mangler du en ledestjerne i december? Så er det bare at komme igang.
Materialer:
24 rør/toiletruller
Gul maling
Numre
Lim og limpistol
Gul karton til bagklædning og låger
24 små stykker slik







Ide 2: Kalenderengel
Materialer:
24 paprør/toiletruller
Hvidt karton til bagklædning og låger
Hvid maling
Guldpiberenser til kanter
Guldkarton til en låge
Flamingokugle
Guld bonsaitråd til glorie
Tyld til vinger
24 små stykker slik til at putte bag lågerne.










